Norge - onsdag den 26. maj 2010

Vrangfoss sluse og Heddal Stavkirke

Tilbage

Lene og Paul havde mod på at se mere til Norge, så de tog på tur. Vejret var også fint, så Marie og jeg ville også afsted. Marie ville gerne se sluserne i Telemarkskanalan og jeg havde et stille håb om at vi kunne nå op og se Norges største stavkirke i Heddal.

Vi startede ud i fint vejr og kørte via Treungen, skiområdet Gautefall til Dragesdal, hvor Marie ville se en butik med gamle ting og sager. Den var proppet med aktikke ting, så man næsten ikke kunne kæmpe sig frem. Alligevel lykkedes det Marie at finde en lille bitte keramikkande, som hun havde udset til at være vores "whiskykande" - til vandet, der skulle kommes i de gode dråber.

Vi fortsatte mod Lunde. Vejene i Norge kalder ikke på høje hastigheder. Det er næsten et under, hvis man finder en vej, hvor det går ligeud. Så hastigheden ligger oftest på maks. 70-80 km./t.

På vej til Lunde forsvandt vejen næsten helt, da der var gang i et større vejarbejde. Over en længere strækning måtte vi derfor ned og køre 15-20 km./t. Så var der lige pludselig langt...

Men vi nåede til Lunde, der bryster sig af, at have haft en bilfabrik i 1950'erne. Der blev dog kun produceret 5-6 biler, inden fabrikken blev lukket igen.

Efter Lunde jagtede vi sluserne. Via små veje fandt vi frem til Vrangfoss, der viste sig at være den største af Telemarkens sluser. Vi så en båd i slusen og skyndte os at parkere bilen. Båden lå i øverste slusekammer og enten var det på vej op og dermed væk eller også var det på vej ned, og vi havde god tid til at se på turen ned gennem sluserne. Det var desværre på vej op, så vi nåede kun lige at se skyggen af det, inden det forsvandt.

Der var ikke udsigt til, at der skulle flere skibe gennem sluserne. Til gengæld gik et par mænd igang med at reparere en af portene i en sluse. Slusen blev tømt for vand og så gik en af mændene ned, for at kigge nærmere på porten. Det kunne vi kigge lidt på, mens vi nød en klemme.

Vi var så tidlig på den, at Marie godt mente, at vi kunne nå op til stavkirken i Heddal, så vi lod GPS'en styre os mod Notodden, der er nærmeste større by i området - og kun få km. fra stavkirken.

I Notodden gjorde vi et holdt og kiggede lidt på butikker. Byen bryster sig i øvrigt af, at være Europas Bluescenter...

Da vi nåede frem til Heddal, hang der truende regnskyer omkring os og vi skyndte os at kigge nærmere på kirken. Et fantastisk bygningsværk, primært lavet af træ. Vi er ikke superinteresserede i kirker, så det var ikke tvingende nødvendigt, at se kirken indefra. Det kostede også 60 kr., så Marie kiggede hurtigt ind af døren og konstaterede, at det ikke var 60 kr. værd. Så vi nøjedes med at fotografere kirken udefra. Det gik lidt hurtigt, for vi ville gerne undgå regnvejret, som så ud til at komme fra flere kanter.

Vi nåede tilbage til bilen og så snart vi satte snuden mod Nissedal, regnede det kraftigt. Vi tog hovedvejen mellem Oslo og Bergen (E134), hvor det var muligt at køre lidt hurtigere - på trods af regnen.

Da vi nåede til Seljord, dukkede der nogle butikker op, som vi lige måtte kigge nærmere på. Bl.a. en dagligvare butikskæde (Menu), som Lene og Paul havde omtalt.

Mens vi kiggede nærmere på den, klarede vejret så meget op, at solen kiggede frem igen. Det er så typisk i bjergområderne, at vejret skifter hurtigt.

Resten af turen tilbage til Nissedal foregik i mere klart vejr

Lene og Paul havde sørget for kød hjemmefra og i aften skulle vi have en god steg på grillen. Netop som vi havde tændt grillen op, begyndte det at regne. Inden vi havde set os om, haglede det kraftigt. Heldigvis fik vi bragt grillen i læ for regnen, så på trods af det dårlige vejr, lykkedes det os at få grillmad igen i dag.

Jytte og Jan var kommet retur fra deres vandretur. Det havde været en lidt kølig forestilling og især Jytte nød at være tilbage i "civillisationen" igen.